• Ydelser
  • Kunder
  • Cases
  • Om os
  • Kontakt

Ydelser

Hos Heart & Soul Communications er PR mere end de første to bogstaver i presse. Vi bistår med assistance på alle områder i værdikæden indenfor PR og kommunikation. Vores fornemmeste opgave er altid at kommunikere med udgangspunkt i kundens DNA – hjertet og sjælen. Siden 2003 har Heart & Soul Communications udført opgaver og projekter for en bred vifte af virksomheder og organisationer. Vores hjerte banker i høj grad for den gode sag (NGO) og den gode historie med særligt fokus på: mad, ernæring og sundhed samt mode, livsstil og beauty.
  • PR

    Mange virksomheder har svært ved selv at definere og fortælle deres historie. Så det hjælper vi dig med. For PR er et effektivt værktøj som ofte betegnes som mere tillidsvækkende end traditionel reklame. Hvert brand, sin strategi som skræddersyes med fokus på målgruppe, produkt, virksomhed og marked. Vi anvender hele “mediepaletten” og målretter indsatsen med respekt for mediernes produktionstid og deadlines samtidig med at “den gode historie” fortælles ud fra skarpe og nyhedsaktuelle vinkler.

     

  • Kommunikation

    Mediestrategi, informationskampagner, undervisningsmateriale, indhold til websites, m.m. er opgaver som Heart & Soul Communications meget gerne løser. Vi har mange års erfaring med informationstunge kampagner – bl.a. for TrygFonden, Region Hovedstaden, Cyklistforbundet og Fairtrademærket Danmark. Derudover bidrager vi gerne til alle opgaver i PR-værdikæden: pressemeddelelse og synops samt den direkte pressekontakt og placering af vinkler. Hvilke værktøjer hvornår…? det hjælper vi dig med at finde ud af.

  • Medietræning

    Du skal være skarp, kortfattet, sikker og brænde igennem!

    Det er bare ikke alle, for hvem det ligger naturligt at være netop det, i dialogen med medierne. Men det kan læres.
    Heart & Soul Communications samarbejder med Journalist Henrik Byager som effektivt og med succes har lært flere af vores kunder de bedste værktøjer i dialogen med pressen.

  • Pressemøde

    Pressen skal ikke bare kende os, men også dig. Når virksomheden lancerer spændende nyheder, kan det være oplagt at samle pressen til et pressemøde.
    Heart & Soul Communications har mange års erfaring med planlægning af pressemøder og events. Vi gennemfører arrangementet fra indbydelsen sendes ud og til ”vi takker for sidst”. Hver gang skabes de bedste og mest eksklusive rammer for lanceringen – med fokus på den helt rigtige location, lækker mad og treats som journalisterne husker.

  • Presserejser

    Flere af vores kunder gemmer på spændende historier i deres hjemland – bl.a. Vichy, Kusmi, Valrhona m.fl.
    Ofte rejser Heart & Soul Communications ud i verden sammen med pressen, og som repræsentant for kunden. Det giver en unik mulighed for at sikre flest mulige vinkler og artikler hos de deltagende journalister, men også udvide netværket fra en neutral platform, hvor bureauet agerer samarbejdspartner for både kunde og medie.